På flere sociale medier er der chatbots indbygget, som med kunstig intelligens kan give svar på mangt og meget. Men sådanne bots bør som standardindstilling være slået fra på smartphones og på hjemmesider.
Sådan lyder en af de anbefalinger, som regeringen netop har modtaget fra en ekspertgruppe på tech-området. Den ledes af Mikkel Flyverbom, der er professor på Copenhagen Business School.
Som det er nu, findes der en indbygget chatbot i eksempelvis det sociale medie Snapchat.
Gruppen har set på rammerne for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Der er et særligt stort fokus på at undgå, at børn påvirkes negativt af udviklingen i de 13 anbefalinger, der er overrakt til regeringen.
I rapporten betoner eksperterne, at der er et potentiale at hente i kunstig intelligens:
- Men kunstig intelligens kan også bruges til at skabe og sprede falsk og vildledende indhold og til at manipulere og fastholde brugerne -- særligt børn og unge, skriver gruppen.
Det er begrænset, hvad den danske regering selv kan stille op mod de store selskaber, der udvikler produkter med kunstig intelligens.
I sine anbefalinger har ekspertgruppen et generelt fokus på, at det skal være EU, som arbejder for rammer og begrænsninger. Det er altså i unionen, at Danmark skal gøre sin stemme gældende i mange af spørgsmålene vedrørende kunstig intelligens.
Legetøj med AI
Foruden anbefalingen om chatbots anbefaler ekspertgruppen blandt andet, at der stilles krav til legetøj, som har kunstig intelligens i sig. I dag findes nemlig dukker og robotlegetøj, som kan interagere med børn.
Lige nu arbejdes der på en legetøjsforordning i EU, og her skal der være en såkaldt tredjepartsverificering af al legetøj med kunstig intelligens, inden det ryger ud til børnene, skriver gruppen. Det vil sige, at legetøjet skal godkendes af en uafhængig part. Og så skal tech-virksomhederne kunne dokumentere, at de ikke bryder ophavsret.
En række af regeringens ministre kommenterer i en pressemeddelelse anbefalingerne. Ingen af dem fortæller dog om, hvordan regeringen mere præcist vil bruge dem.
Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) peger dog specifikt på, at der er brug for at skærpe tech-virksomhedernes ansvar for såkaldte deepfakes, altså manipulerede billeder af personer, som et indsatsområde.
- Det er afgørende, at vi sikrer det enkelte menneskes frihed til at træffe oplyste valg, og det kræver, at tech-giganterne tager ansvar for vildledning og misinformation på deres platforme, siger hun i pressemeddelelsen.
Tidligere har regeringen præsenteret et strategisk partnerskab, der skal se på rammerne for kunstig intelligens.
Udpluk af ekspertgruppens anbefalinger
* Indsats mod skadeligt og vildledende indhold genereret af kunstig intelligens:
Ekspertgruppen anbefaler, at Europa-Kommissionen gennem retningslinjer præciserer, hvordan det forventes, at tech-giganterne håndterer risici forbundet med udbredelsen af skadeligt og vildledende indhold genereret af kunstig intelligens.
* Tech-giganter skal deklarere indhold genereret af kunstig intelligens på deres platforme:
Brugerne skal kunne skelne mellem indhold, der er genereret af kunstig intelligens, og indhold, der ikke er, på tech-giganternes tjenester. Indhold udviklet af kunstig intelligens skal være tydeligt deklareret.
* Chatbots skal være slået fra som standardindstilling:
Chatbots skal ikke koste penge at fravælge, og de skal være fri for manipulerende design.
Det skal sikre børn og unges selvbestemmelse på digitale tjenester samt fjerne økonomiske barrierer ved, at brugere skal betale for at få fjernet chatbots.
* Beskyttelse af børn og unge mod kunstig intelligens i legetøj:
Det drejer sig om for eksempel dukker eller robotkæledyr, fremgår det af anbefalingerne.
Gruppen anbefaler, at der i den kommende legetøjsforordning stilles krav om, at legetøj med indbygget kunstig intelligens blandt andet bliver tredjepartcertificeret, inden det kommer ud til børn og unge.
* Tech-giganterne skal dokumentere, at de ikke bryder ophavsretten:
Det kan for eksempel ske ved, at tech-giganterne giver indsigt i, hvilke datasæt deres modeller er trænet på.
* Europæisk klageadgang for rettighedshavere:
I tilfælde hvor tech-giganten ikke giver rettighedshaveren tilstrækkelig indsigt i, hvilke værker der er brugt i træningen af systemet, skal der være mulighed for at klage.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
