Laura Skytte Viuf, specialkonsulent i KL, ridsede på digitaliseringstræffet op, hvad der lige nu spænder ben for udrulningen af AI i kommunerne.
Henriette Søvsø Szocska

KL om storskalaprojekter: De juridiske rammer er uklare

Der er stort potentiale i regeringens tre AI-storskalaprojekter, men uklare lovrammer og komplekse regelsæt er stadig blandt de største barrierer.
22. APR 2026 13.45

Det er ambitionen, at kunstig intelligens skal være med til at løfte velfærden, frigøre tid og gøre mødet med det offentlige lettere. Det er det, der skal "få løftet den danske velfærd ind i det 21. århundrede."

Sådan lød det fra digitaliseringsminister Caroline Stage (M) da SVM-regeringen sammen med Danske Regioner og KL i december indgik aftale om at udrulle tre AI-storskalaprojekter, som skal tage den offentlige sektor til helt nye højder. 

Men hvis storskalaprojekterne for alvor skal slå igennem i kommuner, regioner og stat, kræver det både klarere lovgivning, sikre løsninger og et opgør med nogle af de helt konkrete problemer, som i dag bremser brugen.

Det stod klart på KL’s digitaliseringstræf i Kolding, hvor KL foldede de politiske ambitioner bag storskalaprojekterne ud og samtidig satte ord på de barrierer, der stadig står i vejen. 

Om AI-storskalaprojekter

Regeringen, KL og Danske Regioner har i december 2025 indgået en aftale om tre landsdækkende AI-projekter i regi af Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens. Projekterne skal udrulles fra 2026 og har til formål at frigive tid, øge kvaliteten i opgaveløsningen og forbedre borgernes møde med det offentlige. Der afsættes 266,7 mio. kr. til finansiering af storskalaprojekterne, der finansieres i fællesskab mellem staten, kommuner og regioner.

Tre hovedspor i projekterne:

1. Automatiseret dokumentation

AI skal overtage dele af det administrative arbejde – fx referater og journalnotater via tale-til-tekst. Målet er at frigive tid fra dokumentation til borgernær kontakt.

• Afprøves bl.a. på beskæftigelsesområdet, i hjemmeplejen og i sundhedsvæsenet
• Omfatter både kommuner og regioner – også i klinisk praksis

2. Digitale assistenter og beslutningsstøtte til medarbejdere

Medarbejdere får AI-assistenter, der kan hjælpe med sagsbehandling og foreslå næste skridt i en sag.

• Eksempel: AI i byggesager, der kan understøtte hele processen
• Skal både øge hastighed og kvalitet i sagsbehandlingen

3. Digitale assistenter til borgere og virksomheder

AI-baserede chatløsninger skal gøre det lettere at finde information og få vejledning.

• Kan på sigt erstatte dele af klassiske selvbetjeningsløsninger
• Første skridt er vejledning på fx borger.dk og sundhed.dk

Kilde: Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens

 

Løsning på mangel på arbejdskraft 

Projekterne handler om automatiseret dokumentation, digitale assistenter og beslutningsstøtte til medarbejdere samt digitale assistenter til borgere og virksomheder.

Ifølge KL er AI ikke længere bare et teknologisk smart sidespor, men noget der skal tænkes ind i fremtidens offentlige sektor.

- Der er mange arbejdskraftsudfordringer, der er mange ting, vi skal løse, og vi er nødt til at tænke tingene anderledes, sagde Laura Skytte Viuf, specialkonsulent i KL’s kontor for digitaliseringspolitik. 

Hun pegede blandt andet på mangel på arbejdskraft, særligt på velfærdsområderne, som en central drivkraft bag satsningen.

- Vi insisterer lidt på, at AI kan være en del af løsningen her. At vi kan bruge teknologien til at ændre nogle arbejdsgange, arbejde på nogle nye måder, frigive noget tid et sted, så der kan være mere tid til det borgernære et andet sted, sagde hun.

Samtidig understregede hun, at kommunerne længe har oplevet de juridiske rammer som uklare, særligt når AI-løsninger bruges tæt på personoplysninger og følsomme oplysninger.

- Vi har set de seneste år, at AI som teknologi har udviklet sig rigtig hurtigt, og lovgivningen har ikke fulgt med i samme tempo. Det efterlader mange steder op til fortolkning og til en vurdering af, om der er de juridiske rammer, man har brug for, sagde hun og fastslog, at det ikke giver mening, at det er op til de enkelte kommuner at vurdere: 

- Det kan ikke være holdbart, at hver kommune skal bruge lang tid på det her, og det står heller ikke mål med de ambitioner, man har med AI, at man ikke er villig til at kigge på lovgivningen, sagde Laura Skytte Viuf.

 

62bdcdb6-3615-4fca-a95f-21d21f6836b0 
De juridiske rammer er kun på plads på beskæftigelsesområdet, og der mangler fortsat afklaring på fire andre centrale områder. Foto: Henriette Søvsø Szocska
Behov for fælles juridiske rammer

Ifølge KL er der dog tegn på bevægelse på den politiske front.

På beskæftigelsesområdet er der allerede kommet en bekendtgørelse, som udstikker rammerne for brug af AI, og lige før valgudskrivelsen var flere lovspor sendt i høring på blandt andet sundheds- og ældreområdet.

Men fordi valget blev udskrevet, faldt lovarbejdet bort og skal fremsættes igen – når den nye regering på et tidspunkt står klar. 

KL’s ønske er, at kommende lovgivning skal gøre det tydeligere, hvordan AI må bruges som beslutningsstøtte, altså i situationer, hvor en medarbejder fortsat sidder med ansvaret og kvalificerer afgørelsen.

Samtidig advarer KL mod, at reglerne bliver så sektorspecifikke, at de bliver svære at omsætte i praksis på tværs af velfærdsområder.

- Vi synes, at det er enormt vigtigt, at det er lovgivning, vi får, det er noget, som giver klare rammer for at bruge AI til beslutningsstøtte. Så det er ikke de her tilfælde, hvor teknologien står alene, men det er de her tilfælde, hvor AI kan være en del af en arbejdsgang, hvor der fortsat sidder en sagsbehandler og kvalificerer de output, der kommer, siger Laura Skytte Viuf og fortsætter:

- Vi synes også, at det er enormt vigtigt, at den lovgivning, der kommer, bliver koordineret på tværs af områder. At det ikke bliver sådan, at du kan én ting på sundhedsområdet og en anden ting på ældreområdet. Fordi de der siloer, de holder bare ikke, når det skal effektueres ude i praksis. De her lovgivninger, de skal helst hænge sammen.

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-ai.dk/artikel/kl-om-storskalaprojekter-de-juridiske-rammer-er-uklare

GDPR