Et nyt forskningscenter for kunstig intelligens (AI) skal kortlægge, hvordan Danmark bedst håndterer og udvikler kunstig intelligens. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Forskningscenteret slår dørene op fredag og går under navnet Det Nationale Center for AI i Samfundet (Caisa).
Her skal man forske og rådgive om, hvordan Danmark bedst kan navigere i området for AI, siger professor ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen, der skal lede centeret.
- Det kræver alle hjerner på dæk, og derfor sætter vi gang i en række aktiviteter, hvor vi sammen kan lære af erfaringer og bygge videre på den seneste forskning og igangværende initiativer, siger hun i meddelelsen.
Centeret vil samarbejde med virksomheder, myndigheder, organisationer samt danske og internationale forskere. Caisa kan blive "AI's svar på Statens Serum Institut", lyder det i meddelelsen.
Danmark skal med i front
Når det kommer til kunstig intelligens, skal der bygges bro mellem forskning og praktisk anvendelse, lyder det fra digitaliseringsminister Caroline Stage (M). Her spiller det nye forskningscenter en væsentlig rolle.
- Med Caisa får vi et vigtigt samlingspunkt, hvor forskning møder virkelighed, og hvor vi sammen kan bringe AI i spil dér, hvor det skaber reel værdi: i virksomheder, i den offentlige sektorer og i danskernes hverdag, siger ministeren i meddelelsen.
Både Caroline Stage og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) deltager i åbningen af forskningscenteret, der markeres fredag eftermiddag ved et arrangement på Københavns Universitet. Ifølge Christina Egelund er kunstig intelligens helt essentiel for Europa konkurrenceevne.
- Det er afgørende, at vi kommer med helt i front og ikke lader Kina og USA løbe med alle de gode idéer, siger hun i meddelelsen.
Bag Caisa står Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU og ITU. De næste tre år vil forskningscenteret finansieres med samlet 50 millioner kroner fra forskningsreserven og digitaliseringsmidler.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.