I takt med at nyheder og medieindhold i stigende grad distribueres via sociale medier, påvirker dette den fælles offentlig samtale.
Et nyt forskningsprojekt har til formål at undersøge, hvordan algoritmerne på sociale medier påvirker demokratiske fællesskaber og borgernes dannelse.
Jannie Møller Hartley, professor ved Roskilde Universitet, står i spidsen for projektet Autopublics sammen med Andreas Birkbak, lektor ved Roskilde Universitet.
Hun peger på, at algoritmerne i dag spiller en central rolle i, hvilke emner borgerne præsenteres for.
- Vi ser, at fællesskaberne i offentligheden i stigende grad bliver personaliseret, og det får betydning for, hvad vi som borgere opfatter som relevant, siger hun.
Og det gælder i høj grad også det lokale. Jannie Møller Hartley forklarer, at der en risiko for, at lokale nyheder og politiske debatter ikke får den nødvendige synlighed, fordi algoritmerne favoriserer indhold fra større medier eller andre store aktører.
Lokalpolitisk viden afhænger af teknologisk design
Forskerne vil derfor bl.a. se nærmere på, hvordan algoritmer påvirker borgernes kontakt med lokale og kommunale nyheder, og hvilken betydning det har for den demokratiske dannelse.
- Vores demokrati bygger i høj grad på, at borgerne er informerede - også om det, der foregår tæt på dem selv. Men hvis algoritmerne ikke viser os, hvad der sker i lokalområdet, kan det svække vores muligheder for at tage stilling og engagere os i det nære, siger hun.
Samtidig rummer teknologien også potentialer: Algoritmer kan i princippet bruges til at fremhæve netop de lokale og relevante historier, forklarer hun.
- Algoritmerne har mulighed for at hyperpersonalisere nyheder helt ned på gadeplan. Det kan styrke lokalt engagement - men kun hvis man bevidst designer dem med det formål. I dag ved vi for lidt om, hvordan det reelt foregår, og det er netop det, vi vil undersøge, siger hun.
Understøtte demokratiet
Projektet vil også fokusere på, hvordan borgerne selv forstår og forholder sig til det nyhedsbillede, de møder. Gennem interviews, digitale analyser og metoden datadonation, skal projektet afdække, hvordan borgerne oplever deres medieforbrug og demokratisk deltagelse.
Derudover skal projektet også skabe debat og opmærksomhed om de strukturer, der præger borgernes demokratiske dannelse.
Jannie Møller Hartley håber, at forskningen kan bidrage til en bredere diskussion - også politisk - om, hvilke værdier vi ønsker, at algoritmerne skal fremme.
- Ligesom journalister har etiske retningslinjer, bør vi også diskutere, hvordan algoritmer i mediesammenhæng kan designes til at understøtte demokratiet - også på det lokale niveau, siger hun.
Projektet går under navnet Autopublics og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond med seks millioner kroner.
Det fire-årige projekt starter den 1. januar 2026. Udover at producere ny viden skal projektet også formidle denne viden i nye formater, eksempelvis visuelt i form af en udstilling, så forskningen bliver tilgængelig for offentligheden på en engagerende måde.
Kilde: Roskilde Universitet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
