Størst potentiale for at erstatte ansatte med AI i kommunerne

Den særlige form for kunstig intelligens, der kan lære af data og genere nye datainstanser, Generativ AI (GenAI) rummer potentiale for at frigive 10-12 pct. af den forventede offentlige beskæftigelse i 2040, svarende til mellem 84.000 og 96.000 årsværk.

Det er et af hovedresultaterne af en rapport lavet for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) af  Boston Consulting Group. 

Kommunerne står for det absolut største potentiale i en størrelsesorden på 20-23 mia. kr. årligt i 2040, svarende til 9-10 pct. af de forventede lønudgifter.

Omsat til årsværk svarer det til, at der i kommunerne kan frigives 38.000-44.000 årsværk til andre opgaver.

For regionerne er et estimerer potentiale i størrelsesordenen 9-11 mia. kr. årligt – svarende til 11-13 pct. af de forventede lønudgifter i 2040. Det betyder, at der i regionerne samlet i 2040 vil kunne frigives 15.000-17.000 årsværk til andre opgaver.

Områdernes potentiale

Et estimeret potentiale for besparelser inden for børn, undervisning og uddannelse er på mellem 16 og 18 mia. kr. svarende til mellem 27.000 og 32.000 årsværk.

Rapporten vurderer, at GenAI fx kan bruges i udarbejdelsen af undervisningsmateriale og i en større differentiering i læringen.

Inden for sundheds- og ældreområdet vurderer rapporten, at GenAI har potentiale svarende til mellem 21.000 og 24.000 årsværk, svarende til mellem 12 og 14 mia. kr., ved at bruge den kunstige intelligens i rutinemæssige arbejdsopgaver som dokumentation samt ved at patienter henvises hurtigere til den rette sundhedsinsats.

Administrative opgaver og sagsbehandling på tværs af alle sektorområder vurderes til i 2040 at kunne give en besparelse på 21-24 mia. kr. svarende til mellem 38.000 og 43.000 årsværk. Det ses i lyset af, at GenAI er særligt anvendelig ved generelle administrative opgaver som fx sagsnotater og referater. 

Alene inden for forvaltning og administration, hvor det største potientiale vurderes at være, skønner rapporten, at der i 2040 kan frigives mellem 20.000 og 23.000 årsværk, svarende til 12-13 mia. årligt, hvilket udgør 20-23 pct. af de forventede lønudgifter.

Især akademikere kan erstattes

Mellem 2010 og 2023 er antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse steget med 58 pct., svarende til knap 60.000 fuldtidspersoner, skriver DA onsdag i en pressemeddelse.

I forhold til antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2023 i det offentlige er det dem med lang videregående uddannelse, der udgør den største andel af den arbejdstid, der i 2040 kan frigøres ved at benytte AI-løsninger - nemlig 16,9 pct. svarende til 27.000 fuldtidspersoner. 

Hvis det fulde potentiale på 27.000 årsværk realiseres, vil det ifølge DA give en besparelse på 19 mia. kr.

Det vil samtidig reducere antallet af administrative årsværk, og dermed frigøre tid og ressourcer i den offentlige sektor til bl.a. at fokusere på mere borgernære opgaver, vurderer organisationen.

Økonomiprofessor ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh mener dog ikke, at det vil give mening, at det primært er akademikerne, der vil blive sparet væk, da det med brug af kunstig intelligens bliver endnu vigtigere med vidende, kritiske øjne til at se resultaterne igennem.

- Jeg tror faktisk, at det bliver særligt vigtigt, at de medarbejdere, der sidder tilbage, har så dybe faglige kompetencer som muligt, siger Per Nikolaj Bukh til Berlingske Tidende.

Når det gælder arbejdstiden for offentligt ansatte med en mellemlang uddannelse, vurderer DA, at 10,5 pct. af den kan frigøres med den kunstige intelligens, mens tallet for ansatte med en kort videregående uddannelse er på 14,6 pct. Tallene for faglærte og ufaglærte offentligt ansatte er på henholdsvis 9,4 og 6,5 pct.