Hver tiende unge dansker spørger AI, når de skal vide noget om videnskab

Når 18- til 34-årige danskere vil vide, hvad videnskaben siger om et emne, spørger hver tiende af de unge en kunstig intelligens (AI) som for eksempel ChatGPT.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt godt 1.000 danskere, foretaget af Teknologirådet og TrygFonden under navnet "Viden & Demokrati-barometeret", skriver Videnskab.dk.

Professor i forskningskommunikation ved Aalborg Universitet David Budtz Pedersen mener, at tallet bør være en alvorlig øjenåbner for landets kloge hoveder, der gerne vil sprede viden.

- Forskere og eksperter skal vågne op til en ny virkelighed. Der er ikke så mange menneskelige læsere af de ting, vi skriver, men algoritmerne kigger med over skulderen, når vi udgiver forskning. De giver et nyt lag mellem afsenderen og modtageren af videnskabelig information, siger han og fortsætter:

- Det er potentielt et problem, for det kan være svært for den enkelte bruger at forstå den underliggende evidens eller kvalitet, når ChatGPT præsenterer information. Den menneskelige kvalitetssikring og kildekritik bliver endnu mere alfa og omega, end den er i dag.

Professoren understreger dog også, at AI-teknologi på den positive side kan vække borgernes interesse for forskning og gøre forskning lettere at finde og mere tilgængelig. "Men det skal ske med forsigtighed", bemærker han.

Medieforsker Jannie Møller Hartley lægger sig på samme linje. AI som ChatGPT overtager mere og mere af trafikken fra populære opslagssider på nettet som Wikipedia og fra klassiske Google-søgninger. Problemet med AI er, at det er umuligt at vide, hvor oplysningerne på eksempelvis ChatGPT stammer fra. Og om de er korrekte eller opdigtede.

- Det giver en kæmperisiko for folks verdensopfattelse, hvis ChatGPT bliver eneste kilde til information. Så der ligger et stort ansvar på skolerne i forhold til at give indblik i, hvordan man vurderer de resultater, man får ud, siger Jannie Møller Harley, professor på Center For Nyhedsforskning på Journalistik ved Roskilde Universitet.

Ifølge David Budtz Pedersen viser svarene, at danskere over en bred kam efterspørger information af høj kvalitet frem for alternative sandheder og fordrejet information, der for eksempel kører rundt på sociale medier.

- På den måde er det skøn læsning som forsker i Danmark, konstaterer han.

Undersøgelsen viser, at folk føler, de kan få fat i den viden, de har behov for. De fleste får videnskab ind fra DR eller TV 2, og en del bruger den viden både på deres arbejde og i hverdagen. Simon Fuglsang, ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet, der forsker i befolkningens holdning til forskning og videnskab bider desuden mærke i, at danskerne i undersøgelsen giver udtryk for, at forskere er den faggruppe, de har allermest tillid til.

Danskerne vil ifølge undersøgelsen gerne have endnu mere videnskab ind i den offentlige debat – og have de tillidsvækkende forskere til at blande sig mere i debatten. Men så begynder der til gengæld at melde sig nogle kritiske tegn i undersøgelsen. Mens danskerne gerne vil have mere forskning ud i offentligheden og i medierne, lader det til, at de gerne vil have, at tingene bliver bedre forklaret, end det sker i dag.

En hel del oplever jævnligt, at de ikke forstår, hvad forskerne siger. Og kun godt en fjerdedel af de adspurgte oplever, at medierne "tager hensyn til mit behov for viden, når de fortæller om videnskab".

Professor Jannie Møller Hartley ser tallene som et udtryk for, at medierne gerne må gå mere i kødet på forskerne for at få dem til at tale i et sprog, som alle kan forstå. Hun tilføjer, at det samtidig kræver, at forskerne får noget mere træning i at oversætte deres akademiske tanker til normalt dansk.