SponsoreretImage

Gør som KL og Aarhus Kommune – kom med i Dansk Sprogmodel Konsortium

Derfor giver danske sprogmodeller mening for kommunerne
29. APR 2026
Alexandra Instituttet
Sponsoreret indhold

Derfor giver danske sprogmodeller mening for kommunerne
Med Alexandra Instituttet, IBM Danmark og Dansk Erhverv i spidsen går de første danske private og offentlige organisationer nu sammen om at skabe danske sprogmodeller.

Modellerne bygger på ufravigelige principper om ansvarlig AI. 
Lone Juric Sørensen, der er Chef for Fælles IT og Digitalisering, Aarhus Kommune opridser tre grunde til at være med i arbejdet i Dansk Sprogmodel Konsortium: 
 
- Vi anerkender, at vi som politisk organisation har brug for at arbejde med en retning for kunstig intelligens. Kunstig intelligens er kraftfuldt og transformativt. Det skal vi have en værdibaseret tilgang omkring, og vi kan nu være med til at sætte en politisk retning for kunstig intelligens, siger hun.

- For det andet vil vi gerne arbejde for anvendelsesspecifikke sprogmodeller, hvor vi har transparens omkring data, som er anvendt til træning, hvor vi har styr på ophavsretten og sikkerhed, og hvor vi gør, hvad vi kan i forhold til en etisk stillingtagen til anvendelsen af den kunstige intelligens. På den måde kan vi bidrage til arbejdet med at håndtere nogle af de problemstillinger og biases, der er i de store kendte sprogmodeller.

- Den tredje grund er, at vi står klar til at finde data, som ikke er følsomt og godt må deles for at kunne træne en dansk sprogmodel til et relevant anvendelsesområde for os - og for andre kommuner. Konsortiets principper omkring transparens og åbenhed - og en open source tilgang flugter med vores principper for arbejdet med kunstig intelligens, understreger Lone Juric Sørensen, Chef for Fælles IT og Digitalisering, Aarhus Kommune. 

Dansk Sprogmodel Konsortium er et værdibaseret fællesskab, der er åbent for alle, der kan tilslutte sig dets formål og principper. Medlemmerne vil sikre transparens og ophavsrettigheder til danske data, så sprogmodellerne trygt kan anvendes. I dag gør mange allerede brug af sprogmodeller, der dog ofte primært er trænet på store sprog som engelsk. De modeller kan derudover være underlagt andre værdisæt og anden regulering. 

Fælles, gratis og ansvarlige AI-baserede sprogmodeller på dansk vil blive et nationalt aktiv og sikre den fortsatte digitale udvikling af Danmark. Konsortiets rolle er at bidrage med danske data og use-cases. Udviklingen af grundmodellerne sker i regi af Danish Foundation Models, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Alexandra Instituttet, siger Jens Kaas Benner, Head of AI Lab ved Alexandra Instituttet, der er én af initiativtagerne bag konsortiet. 

Lone Juric Sørensen tilføjer: 
-Vi har taget arbejdshandskerne på, og er i gang med at udforske potentielle anvendelsesområder til use cases til konsortiets arbejde. Jeg håber, at mange kommuner vælger at være med. 

Se partnerne og bliv en del af konsortiet 

Dansk Sprogmodel Konsortium er åben for alle, der kan skrive under på de principper og forpligtelser*, der ligger til grund for de danske sprogmodeller. 
https://alexandra.dk/dansk-sprogmodel-konsortium/ 
 
Jens Kaas Benner, Head of AI Lab, +45 20 91 11 03

GDPR