Når en patient med lunge- eller spiserørskræft får strålebehandling på Aarhus Universitetshospitals Kræftafdeling, så har kunstig intelligens været inde over behandlingen.
Siden sidste sommer har AI-algoritmer overtaget en stor del af det tidskrævende led, hvor en læge eller radiograf manuelt markerer raskt og sygt væv på en CT-skanning.
Arbejdet skal sikre, at strålerne rammer de kræftramte celler og minimerer bestråling af raskt væv og organer.
Når AI-algoritmen får en CT-skanning, går den ind ligesom lægerne og radiograferne og kigger på de forskellige snit af skanningen og markerer raske organer som eksempelvis hjerte, lunger og rygmarv.
Minutter frem for en time
På få minutter giver den et forslag til en optegning af væv og organer, som derefter tilrettes og godkendes af en speciallæge.
- Til sammenligning kan det tage en læge eller radiograf op til en time at gøre det samme manuelt. Vores erfaring er, at AI-algoritmerne gør det mindst lige så godt, siger hospitalsfysiker Ditte Sloth Møller fra AUH Kræftafdelingen.
Med cirka 50.000 strålebehandlinger om året fordelt på cirka 4000 patienter, som får mindst én CT-skanning før strålebehandlingen, er perspektiverne ved AI meget lovende, siger kræftlæge Lise Bech Jellesmark Thorsen.
Arbejdet er både hurtigere og mere ensartet, fordi mennesker tolker ret forskelligt.
- Jeg tror, at inden for fem år er det her standard i hele landet også på mange andre områder. Der er simpelthen ikke råd til andet, for der er jo brug for kræfterne på andre områder, tilføjer hun.
Andet end kræft
Mange andre steder i landet spiller kunstig intelligens (AI) en stadig større rolle i kræftbehandlingen.
I Odense er Benjamin Schnack Rasmussen klinisk leder af CAI-X, Odense Universitetshospitals center for kunstig intelligens i samarbejde med Syddansk Universitet.
- Kræftbehandling og diagnostik fylder naturligvis meget. Også fordi vi bruger utroligt mange ressourcer på området, og der er et stort potentiale i tidligt at opspore, diagnosticere og behandle kræft, siger han.
Men potentialet rækker langt videre.
- Jeg tror, at der foregår mindst lige så meget dansk forskning i AI indenfor andre kliniske områder end cancer. Vi arbejder blandt andet med blodpropper, knoglebrud, stråleterapi, hofteskred, hjertesygdomme og på mere intelligente journaler, siger han.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK AIs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK AIs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK AI
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
